Care4Souls

Find ro i kaos og få overskud i hverdagen
– lær at tæmme stressen, så du kan leve dit liv i balance og med glæde

Care4Souls

Find ro i kaos og få overskud i hverdagen
– lær at tæmme stressen, så du kan leve dit liv i balance og med glæde

Autentisk og Jordnær Stresscoach

Hvem er bag Care4Souls?

Jeg hedder Camilla Lindbjerg, oprindeligt uddannet pædagog, har efterfølgende taget en certificeret coach uddannelse samt stresscoach fra Sofia Manning. Derudover er jeg også uddannet stresscoach fra Forebyg Stress v. Bjarne Toftegaard, hvorfra jeg også er en del af Stresstelefonen.

Med over 23 års erfaring som børnehaveklasseleder og nu som støttepædagog, har jeg en dyb forståelse for de unikke udfordringer og det pres, som lærere og pædagoger står overfor hver dag.

Jeg arbejder stadig i frontlinjen som støttepædagog på en skole, hvilket betyder, at jeg er fuldt opdateret med de nyeste udfordringer og trends i vores fælles felt. Jeg SER og HØRER hver dag, hvad der påvirker DIG, og jeg forstår den stress, DU står overfor.

Jeg ved, hvordan en travl hverdag kan tære på din energi og dit overskud. Det konstante pres, de høje krav samt forventninger – hvad enten det er udefra kommende eller er dine egne. Den evige balancegang mellem at være professionel og personlig kan føre til udbrændthed og stress.

Det er netop derfor, at jeg har valgt at specialisere mig som stresscoach for netop DIG – læreren og pædagogen, der hver dag gør en KÆMPE forskel, men som også har brug for støtte.

Journey4Souls Stressforløb

Jeg tilbyder med Journey4Souls Stressforløb en løsning, der ikke kun er evidensbaseret,
men også langt mere økonomisk overkommelig end mange andre tilbud på markedet.

Hvorfor vælge mig?

Hos mig får du ingen smarte buzzwords eller uklare råd, og jeg tilbyder mere end bare generelle råd.

Jeg tilbyder ægte, jordnær vejledning baseret på mange års erfaring og en dyb forståelse for dit arbejdsmiljø. Jeg er her for at hjælpe dig med at finde roen og glæden i dit arbejde igen, og jeg er ikke bange for at sige tingene, som de er.

Min tilgang er ægte, autentisk og klar i spyttet – så du ved præcis, hvor du har mig og hvad du kan forvente.

Tag kontrol over din stress

Lad os sammen tage fat i de udfordringer, du står overfor, og lad os sammen skabe en mere afbalanceret og tilfredsstillende hverdag.
Du fortjener at føle dig styrket, værdsat og i kontrol – husk at du gør en KÆMPE forskel hver dag for så mange mennesker.

Hvad kan jeg tilbyde?

Min mission er at give dig værktøjerne til at genvinde kontrollen over din arbejdsdag og dit velbefindende. Jeg tilbyder en kombination af praktiske strategier og empatisk støtte, der hjælper dig med at navigere gennem stressende situationer og forebygge udbrændthed.

  • Personlige Stresshåndteringsstrategier: Skab balance mellem arbejde og privatliv med teknikker, der passer til dig og dit unikke arbejdsmiljø.
  • Konflikthåndtering: Lær at håndtere konflikter effektivt, hvad enten det er med kolleger, forældre eller elever.
  • Praktiske strategier: Jeg tilbyder konkrete, anvendelige værktøjer og teknikker til håndtere og forebygge udbrændthed.
  • Individuelle strategier: Min coaching er ikke en one-size-fits-all løsning. Jeg tager udgangspunkt i din unikke situation, og arbejder sammen med dig for at udvikle strategier, der passer netop til dine behov.
  • Autentisk samtale: Ingen floskler, ingen udenomsnak. Jeg tror på ærlig og direkte kommunikation, som hjælper dig med at finde reelle løsninger.
  • Kontinuerlig støtte: Stresshåndtering er en rejse – ikke en destination. Jeg tilbyder vedvarende støtte og opfølgning, så du ikke står alene.

Stressfri Succes

Få effektive strategier til at forebygge stress og skabe balance i dit liv. Indtast dit navn og e-mail, så sender jeg “Stressfri Succes” direkte til din indbakke.

“Jeg havde svært ved at overskue min hverdag, så derfor tog jeg kontakt til Camilla. Hun hjalp mig med at reflektere over de vanskelige ting, og stillede spørgsmål der fik mig til at komme på mulige løsninger.
Camilla er omsorgsfuld og lyttende, hvilket gør det nemt at åbne sig op.
Jeg ville bestemt anbefale hende hvis du trænger en coach!”
– Sille, 23

“Hejsa, mit navn er Laura Sargent og jeg er springrytter på eliteniveau. Jeg har haft nogle problemer med at håndtere min nervøsitet inde jeg skal præstere.
Jeg har tidligere prøvet mental trænere og følte ikke det hjalp mig, før Camilla. I stedet for kun at give mig værktøjer til hvordan jeg kan gøre når jeg allerede er nervøs, hjælper Camilla mig med at ændre hele mit mindset, så jeg slet ikke bliver så nervøs. Det hjælper mig ikke kun til stævner men også i hverdagen til træning, i skolen eller når forældrene er irriterende.
Camilla er kort sagt den bedste!”
– Laura

“Jeg følte at jeg stod et sted i mit liv, hvor jeg ingen vegne kom, jeg tog derfor kontakt til Camilla.
Det er noget af det bedste jeg længe har gjort for mig selv. Camilla hjalp mig med at tage ejerskab over de problemstillinger der befandt sig i mit liv, og sætte mål for hvad jeg ønskede at opnå.
Jeg har rykket mig så sindssygt meget, og det er længe siden at jeg har haft det så godt.
Jeg kan derfor varmt anbefale Camilla, som er et meget roligt, lyttende og empatisk
menneske.”

– Liv, 20 år

“Jeg kontaktede Camilla, da jeg desværre var gået ned med stress og depression.

Jeg var meget skeptisk i starten, da jeg generelt har svært ved at åbne mig op, specielt over fro et fremmed menneske. Men da jeg mødte Camilla til vores første session blev jeg mødt med en varme og forståelse, hvilket gjorde, at jeg følte mig rigtig tryg fra start af, og det blev derfor lettere at tage til de forskellige sessioner.

Jeg fik et program, der blev lavet lige efter, hvor jeg stod i min proces, og for hver session blev der justeret alt efter, hvordan det gik og hvad der virkede for mig. Camilla kom altid med andre muligheder, hvis jeg havde fået redskaber, der ikke lige virkede for mig, hvilket jeg synes var rigtig rart.

Alt blev taget i små bidder, og det betød enormt meget, da jeg var et sted, hvor mit overskud var ikkeeksisterende. Jeg sagde til mig selv, at jeg skulle stole på processen, for den kan være lang og uoverskuelig, og der vil være op- og nedture, og for at man kan stole på processen, skal man kunne stole på den, der hjælper dig i processen, som i mit tilfælde var Camilla.

Fra første session af stolede jeg 110% på Camilla, og jeg har ikke på noget tidspunkt følt, at jeg ikke har kunnet det.

Jeg har helt klart ikke kunne komme ud på den anden side uden hjælpen fra Camilla. Der er ingen tvivl om, at det har været hårdt, men det at jeg har haft Camilla ved min side hele tiden, har virkelig været en hjælp. Hvis jeg havde en hård dag, eller en situation jeg havde svært ved, hvordan jeg skulle tackle, så har jeg altid kunne ringe eller skrive til Camilla, og hun har derefter hjulpet mig igennem det.

Den dag i dag har jeg det meget meget bedre, og selvom at det lyder lidt cliché, så føler jeg mig som et nyt menneske på en helt vildt positiv måde.

Endnu engang tusinde tak for hjælpen Camilla.”
– Rikke Rasnæs

Care4Souls har min absolut største anbefaling.
Jeg havde stressrelaterede symptomer og med pessimisme i sindet gik
jeg til første møde. Camilla brugte 45 minutter på at ændre min “livs
pil” fra nedad til opad.
Jeg valgte stress coaching pakken og må sige at forløbet overgik selv
mine største forhåbninger for hvordan resultatet kunne stille mig; fra
at vågne mandag morgen og ikke kunne overskue ugen til at gå i seng
søndag og glæde sig til mandag og finde glæde ved både slud og
blæsevejr.
Camilla er enormt god lytter og man mærker at der virkeligt er
interesse og passion for at hjælpe.
Melder stresssymptomer eller store livsspørgsmål sig igen, er Camilla
min 1. opringning.

Kort sagt, Camilla har min største anbefaling!

– Frederik

Jeg kan varmt anbefale Camilla! Hun er en dygtig coach, er enorm varm og holder dig i hånden hele vejen. Hun hjalp mig især med at mærke grænser, og finde “hjem til mit fag” efter nogle år i hamsterhjulet. Nogle gange var hun praktisk og hjalp med de helt basale ting, som at melde afbud til ting, (som hun hjalp mig med at mærke efter) jeg egentlig ikke havde lyst til, og andre gange var vi omkring de helt dybe emner. Fantastisk med en coach, der mærker, hvad man netop har brug for på stedet.
– Arbresh Useini

Har du lyst til at høre mere?

Tag det første skridt mod en mere afbalanceret hverdag. Book en gratis og uforpligtende samtale. Her vil vi sammen skitsere din situation og planlægge det bedste forløb for dig.

Jeg vil også introducere de forskellige programmer jeg tilbyder, og sammen kan vi finde den bedste løsning. Uanset om dit behov er en 1:1 konsultation, større workshop eller et skræddersyet stressforløb – så tag kontakt til mig i dag, og lad os tage det første skridt sammen mod en stressfri hverdag. Du fortjener det, og det gør dem, du passer på, også.

Care4Souls – fordi DIN sjæl og DIT liv er vigtig!

Skriv til mig